Du får sikkert utroligt mange e-mails i din indbakke dagligt. Mange af disse e-mails fjerner du uden overhovedet at kigge på dem, fordi du ved, at indholdet ikke vedrører dig og derved ikke er interessant for dig.
Din mail-udbyder sørger sikkert også for, at mange af disse e-mails ender i din spam-mappe eller at de bliver kategoriseret under faner så som “Social” eller “Promoveringer”.
Selvom at det derfor umiddelbart kan lyde uinteressant at markedsføre sig via e-mail, er der altså mange penge at hente denne vej i gennem. Dette er formentligt også hvorfor, at mange netop benytter det! Hos Ørskov Digital bestræber vi os på, at de e-mails vi udsender er 100 % skræddersyede til modtageren og at den lander direkte i indbakken på et tidspunkt, der er interessant for den.
I modsætning til annoncering på betalte kanaler så som Facebook og Google er det gratis for dig at udsende e-mails. Du kan naturligvis betalte for CRM-systemer, der håndterer din data og som kan oprette automatiske flows; men du skal altså ikke betale pr. udsendt email i samme stil som at betale pr. klik på Google. Modtageren af dine e-mails har i øvrigt givet samtykke til at modtage e-mails, hvorfor må forvente, at forbrugeren har en form for interesse i dit brand. Det kommer naturligvis alt sammen an på, hvordan du har indsamlet alle disse e-mails; men utroligt ofte kan du have en pool af e-mails, der består af tusindvis af dine tidligere kunder. Disse mennesker har allerede stiftet bekendtskab med dit brand, hvorfor det er utroligt nemt at engagere dem igen ved at udsende en e-mail, der er skræddersyet til deres behov og ønsker.
I sit CRM-system er det muligt at opsætte et såkaldt drip flow. Det vil sige, at modtageren får forskellige e-mails alt afhængigt af, hvordan han/hun interagerer med de første e-mails, der sendes ud. Man kunne også sende e-mails ud til forbrugeren alt efter, hvilken produktkategori der er blevet handlet mest, hvor stor en ordreværdi der er købt eller ud fra demografier. Mulighederne er utroligt mange(!).
Driver du din egen webshop? I så fald kan det være fordelagtigt for dig at opsætte lige præcis denne løsning. Start med at udsende ugentlige eller månedlige nyhedsbreve til din lead pool og inddel dataen i forskellige segmenter. Får du f.eks. nye varer på lager eller har du varer, der bare skal væk i en fart, kan du udsende en mail, der henvender sig til personer, som interesserer sig for netop de produkter.
Analyser viser, at e-mail markedsføring er key for sin online strategi. Det er her, du kan hente en utroligt stor del af din samlede omsætning til næsten ingen omkostninger. Derfor er det utroligt vigtigt at opbygge sin lead pool med e-mails på personer, der interesserer sig for din forretning. Facebook Lead Ads er en utroligt smart måde at indsamle data på via Facebook, da den automatisk indsætter personers e-mail i en boks, når de skal udfylde en formular. Du har garanteret noget ekspertviden inden for dit fagområde, som folk kunne være interesserede i at høre om. Det kunne derfor være en idé at udnytte dette som en slags “freebie” til at få fat i potentielle kunders e-mails. Ved at kombinere Facebook Lead Ads med f.eks. Mailchimp (et CRM-system) kan du automatisk udsende din ekspertviden gennem en e-mail, når folk indtaster deres e-mail via Facebook Lead Ads. Dette kan gøres ved hjælp af forskellige integrationer som f.eks. i Zapier.
Benytter du ikke allerede e-mail markedsføring, vil jeg anbefale dig, at du kommer i gang snart. Der er utroligt mange penge at hente på dette; og det er jo gratis? Ofte kan e-mail markedsføring fungere som en fornuftig erstatning til Facebook Retargeting, hvis budgettet er lavt. Du er meget velkommen til at ringe mig op på 41 13 99 00, hvis du har nogle spørgsmål eller er interesseret i at vide mere. Vi har flere års erfaring inden for planlægning af digitale strategier på tværs af digitale platforme. Vi vil derfor gerne have overblikket for dig og lægge den strategi, der passer perfekt til dig. Vi opsætter desuden gerne det hele for dig og optimerer løbende, så du opnår de absolut bedste resultater.
Udfyld formularen og modtag en gratis analyse af din forretning